Dette er en helt særlig episode i Fødsel og Familielivs podcast! Den har nemlig ikke det sædvanlige formål om at skabe bedre graviditeter og ditto fødsler. Den henvender sig faktisk slet ikke til gravide, fødende eller mødre. Den er til jordemødrene (og sygeplejerskerne på barselsafsnittene)!

Denne særudgave af en podcast er derfor til, med og for Roskilde obstetrisk afdeling.

Baggrunden er simpel; Vi sad til et personalemøde og talte om, hvad der skulle til, for at folk søger til Roskilde. Vi manglede folk. De sædvanlige annoncer med stort set samme tekst uanset sygehus trak ikke rigtig ansøgere til… Deraf opstod ideén; Vi fortæller simpelthen bare, hvorfor vi selv vælger at være på Roskilde – i en podcast – og så kan det jo være til inspiration og interesse for andre måske.

Tag vel imod Kamma og Lone, som er debutanter udi podcastmaking (godt gået, damer!).