Hvad er det dér modning?

Jo, det er sådan, at når du skal føde, skal din livmoderhals afkorte sig og din livmodermund åbne sig. En livmoderhals er normal rimelig fast i sin konsistens, men når man nærmer sit terminstidspunkt, sørger hormoner for at den blødgøres.

Når livmoderhalsen er blød og eftergivelig siger man, at den er MODEN, og man er tættere på sit fødselstidspunkt ligesom,at man har en lettere fødselsproces foran sig, når livmoderhalsen er moden (altså blød og eftergivelig), end hvis den er fast og stram.

Det siger næsten sig selv: Prøv at forestille dig en moden frugt kontra en umoden frugt. Det kunne være en banan. En umoden banan er hård, fast og svær at fx. mose med en gaffel. Mens en moden banan er blød og meget let at mose med en gaffel. En moden frugt kan altså lettere “give sig”, og sådan er det også med livmoderhalse – de kan lettere “give sig”, altså afkorte og åbne sig, når de er modne.

Derfor har du en kæmpe fordel, hvis din krop er så elskværdig at modne din livmoderhals og dermed starte fødselsprocessen, førend du evt. når på det tidspunkt, hvor du skal overveje medicinsk igangsættelse.

Det kan også være, at du bare er mæt af din graviditet – alverdens gener er jo helt almindelige her til slut i graviditeten, men ikke desto mindre kan man godt ønske sig, at graviditeten snart vil slutte og baby komme ud til dig/jer <3

I de situationer hvor du ønsker at øge dine chancer for spontan fødsel til terminen, kan du benytte dig af modningsakupunktur. Det kan med fordel gøres én gang om ugen fra graviditetsuge 37. Flere føder spontant af det.

Når du når terminstidspunktet (dvs uge 40), kan man ofte lave hindeløsning og evt. rebozo også.

En hindeløsning kan man lave, hvis du netop er moden (blød, åben og eftergivelig), og så er det min erfaring, at det virker GODT!

En hindeløsning fungerer ved, at jeg løsner fosterhinderne fra livmodervæggen med mine fingre, og det frigiver nogle hormoner, som sætter gang i fødselsprocessen. Rebozo er det med tørklædet. Med dette kan man stimulere veer og få dig til at slappe og spænde af, hvilket altsammen også virker godt på fødselsprocessen.

Så ja, du kan altså stimulere din fødsel ved at vælge modningsfremmende aktiviteter, som fx. akupunktur.

Fødselsmodning eller en fødselsstimulerende “cocktail” inkluderer altid en snak om din situation samt en faglig vurdering, før vi gør noget som helst. Prisen er 1.000 kr. Pr. Gang.

Kærlig hilsen fra jdm. Lise-Lotte.