Små forløb hos din private jordemoder Lise-Lotte Rudniak

Små pakkeforløb, der fremmer succes på ét fokusområde

Små forløb er til dig, som har et specifikt ‘område’, som du gerne vil have bliver godt og vellykket! De små forløb er mindre pakkeforløb, der sætter fokus på ét område for at fremme succes dér.

Det kan være, at… 

  • blive klar til din kommende fødsel, og evt. lægge et skidt forrigt forløb bag dig, med det lille forløb på tre jordemoderkonsultationer.
  • fremme sandsynligheden for at føde spontant tæt på din termin, og derved undgå medicinsk igangsættelse, med det lille forløb med fødselsmodninger og fødselsstimulerende “cocktail” indtil du har født.

Jordemoder Lise-Lotte Rudniak

Hos Fødsel og Familieliv møder du altid jordemoder Lise-Lotte, som har været jordemoder siden 2008 og er selv mor til tre piger.

For dig som ønsker en MEGET bedre fødsel og vellykket ammestart, hvor DU føler dig helt tryg og sikker!

Tre jordemoderkonsultationer á 90 min varighed, i alt 4½ time til dig alene.

Tre jordemoderkonsultationer kan være til dig, som måske har født før, og er træt af at dit forrige forløb (graviditet, fødsel eller amning) fylder i dig på en negativ måde. Dine tanker kredser måske om dit forrige forløb og hvordan det nye mon kommer til at være – og det er du træt af og vil gerne gøre noget ved det! Måske du har haft en oplevelse af at føle dig lille, umyndiggjort og magtesløs i sundhedsvæsenet og søger nu en second opinion og ægte fyldestgørende information. Måske du længes efter at lægge fortiden bag dig.

Måske du drømmer om at føle kontrol over din nuværende graviditet og kommende fødsel og amning? Måske du længes efter at føle dig støttet af professionel jordemoder, som har tid og nærvær til dig og din historie. Måske du ønsker dig at føle tryghed, tillid og afklarethed. Mest af alt drømmer du om en helt anden, ny og bedre oplevelse end sidst!

Tre jordemoderkonsultationer er selvfølgelig også til dig, som gerne vil have lidt rabat ved at købe tre på én gang.

Hvad kan jeg opnå med dette forløb?

På bare tre jordemoderkonsultationer kan de fleste sagtens nå at få klarhed over forrige forløb, som fylder, hvad enten det er fødslen eller amningen – hvad der skete og hvorfor samt hvilke følelser, det har sat sig i hende. Samtidig får de fleste klarhed over, hvad de ønsker sig i det kommende forløb, hvad der kan lade sig gøre og hvad vi kan gøre for at fremme det.

Samlet vil hun komme til at føle sig tryg, sikker og i kontrol. Hun vil tage sin power tilbage og opgive følelsen af magtesløshed samt umyndiggørelse. Hun vil få mod på sin kommende fødsel og amning.

Pris og indhold:

Prisen på tre jordemoderkonsultationer er 4.000 kr. (inkl. kørsel til  og fra din bopæl)

Hver konsultation varer ca. 1½ time, foregår hjemme hos dig og kan placeres i dagtid på hverdage.

Har du behov for at ses i aftentimerne eller i weekenden, fx pga. job, kan det ofte lade sig gøre mod et aften/weekendtillæg på 1.000 kr. pr konsultation.

Husk at ’sygeforsikringen danmark’ giver tilskud, hvis du er medlem. Det kan du læse mere om her.

Fødselsmodning og fødselsstimulerende ”cocktails” indtil du føder!

Fødselsmodning med akupunktur fra graviditetsuge 37 øger sandsynligheden for at føde spontant tæt på din terminsdato i forhold til kvinder, som ikke modtager akupunktur. På den måde kan du fremme din sandsynlighed for at undgå medicinsk igangsættelse med deraf følgende komplikationer.

Fødselsmodning starter i graviditetsuge 37 og ligger én gang om ugen frem til din termin. Fra dit terminstidspunkt skruer vi op for intensiteten, hvis du ønsker det og kan lave aftaler to x ugen.

I en fødselsmodnende konsultation får du efter grundig information og dit samtykke modningsakupunktur og evt. rebozo. Når du kommer til din terminsdato og ikke har født endnu, kan vi mærke efter om din krop er moden og parat til hindeløsning indvendigt. Når du er mentalt klar, og din krop er moden, kan en fødselsstimulerende ”cocktail” være sagen – og præcis dét som sætter skub i fødslen.

Det hele foregår på baggrund af min faglige vurdering i forhold til din historie, så du kan føle dig helt tryg i forløbet.

Du betaler en pakkepris, hvilket betyder, at enten laver du en rigtig god deal, fordi du føder efter din termin, eller også føder du før din termin og kan glæde dig over det!

Hvorfor fødselsmodning eller fødselsstimulerende “cocktails”?

De fleste gravide tilbydes medicinsk igangsættelse af deres fødsler, når de når til graviditetsuge 41+5 dage. Det er ren rutinemæssigt, at man tilbyder denne igangsættelse, og det diskuteres fortsat i faglige kredse om det er forsvarligt og rimeligt at sætte fødslerne i gang på dette tidspunkt.

Der argumenteres for en øget risiko for fosteret ved at lade graviditeten fortsætte, mens der i den anden ”lejr” argumenteres for, at risikoen er så forsvindende lille, at det ikke er rimeligt og forsvarligt, at så mange kvinder skal afbryde deres naturlige og komplikationsfrie graviditet med en medicinsk igangsættelse, idet risici for komplikationer øges, når fødslen er igangsat med medicin eller ballonkateter.

Fx ser vi at ca. 25% af de kvinder, som bliver medicinsk igangsat ender med at få et kejsersnit (med deraf øget risici for fx. Bristning af arret ved næste graviditet, ammevanskeligheder, tilknytningsvanskeligheder samt en skuffet fødselsoplevelse).

Sammenligner vi med kvinder, der går spontant i fødsel er det kun 5% som ender med et kejsersnit.

Denne fødselsmodnende samt fødselsstimulerende pakke er således til for dig, førstegangsfødende såvel som flergangsfødende, som vil gøre alt, hvad der er i din magt for en spontan fødsel omkring din termin, så du derved søger at undgå at stå i dilemmaet omkring rutinemæssig medicinsk igangsættelse.

Dette lille forløb er til dig, som…

virkelig ønsker dig at føde spontan med alle de fordele, der er i dét. Spontane fødsler giver færre komplikationer, da ét indgreb, som fx medicinsk igangsættelse, har det med at føre andre indgreb med sig. Fødsler er som velsmurte maskiner – de kører bare derudaf – hvis man lader dem være i fred og ikke piller for meget ved naturens gang.

Når du laver et indgreb, som fx medicinsk igangsættelse, så er det lidt som at kaste ”grus” i maskineriet. Den ellers velsmurte maskine begynder at ”hakke” lidt i det – og så må vi fikse dét, hvilket fører til flere indgreb, som så svarer til mere ”grus”.

Du har måske født før – efter medicinsk igangsættelse og vil gerne have en helt anden og bedre oplevelse end det dén fødsel gav dig. Du er måske førstegangsfødende og vil gerne fremme din sandsynlighed for en succesfuld og god fødselsoplevelse ved at føde spontant omkring dit terminstidspunkt.

Pris og indhold:

Pris: 6.000 kr. inkl. kørsel til og fra din bopæl (enkeltprisen pr. konsultation er 1500 kr.), og således er denne pakkepris en pris, der afspejler min egen tro på, at du føder tæt på terminen (idet jeg ikke tjener ret meget fra din termin af).

Du får:

Fødselsmodnende konsultationer 1 x hver uge fra graviditetsuge 37+0. De kan inkludere akupunktur, evt. rebozo, jordemoderundersøgelse af maven og evt. vaginal undersøgelse. Fra graviditetsuge 40 kan vi øge konsultationerne til 2 x ugen.

Fødselsstimulerende ”cocktails” fra du er klar og moden til det i dine vaginale forhold. I disse ”cocktails” benytter vi vestimulerende akupunktur, evt. et klyx, hindeløsning samt rebozo. Mange føder af det, fordi de er klar og modne pga det foregående arbejde med fødselsmodning.

Læs mere om akupunktur, rebozo og hindeløsning og resten af indholdet i fødselsmodning og fødselsstimulerende cocktails i afsnittet om ‘enkeltydelser’.

Læs også om hvad modning gør og hvorfor det øger sin sandsynlighed for at føde til terminen her.

Konsultationerne foregår hjemme hos dig i dagtid og bookes via online booking – helt indtil du har født!

Forbehold?

Akupunktur – er det ikke sådan noget hokus-pokus? Altså virker det?!

Akupunktur virker for nogle og for andre gør det ikke. Det fine ved akupunktur er, at det ”støtter op onkring” kroppens egen proces. Det vil sige, at jeg med min fødselsmodnende akupunktur ikke søger at starte veer, eller ”mase” en fødsel på en krop, som ikke er parat. Det ville svare til at ”kaste grus i maskineriet” som ovenfor beskrevet. Fødselsmodnende akupunktur har til hensigt at modne kroppen og især de vaginale forhold, så det hele kan blive mere blødt og eftergiveligt i modsætning til ’hårdt, rigidt og stramt’. Der er derfor ingen garantier for, at du går i fødsel til terminen – men du øger din sandsynlighed for det.

Er fødselsmodning og fødselsstimulerende ”cocktails” ikke også indgreb, der vil forstyrre den naturlige og spontane proces?

Fødselsmodning er mildt og kategoriseres ikke som et indgreb, så svaret er nej. Ved en evt. fødselsstimulerende ”cocktail” skubber vi mere aktivt til din fødsel med hindeløsning osv. Men det gør vi kun, hvis jeg skønner det er fagligt fornuftigt, og du virkelig er klar og moden til det i dine vaginale forhold. Du risikerer derfor ikke noget ved disse metoder – allerhøjest at få plukkeveer, der ikke fører til fødsel.

Hvad siger andre, som har fået modningsakupunktur?

Hvad opnår du med dette lille forløb med ubegrænsede fødselsmodnende konsultationer og fødselsstimulerende “cocktails”?

Denne pakke vil

  • øge din sandsynlighed for at føde spontant til terminen
  • hvilket fører til mindre sandsynlighed for at skulle igennem en medicinsk igangsættelse
  • hvilket betyder at dine risici for komplikationer falder markant

  Derudover vil denne pakke

  • give dig en god følelse af at have prøvet alt, som står i din magt, for et bedre forløb end ellers
  • Og dét vil øge din følelse af magt og power i eget liv, som vil influere positivt på din samlede følelse i forbindelse med dit barns fødsel.

Hvad gør du nu?

Husk at gå i gang i god tid! Kroppen skal bruge tid til at modne sig. Det kan ikke forceres.

Du kan booke din første tid via online booking, og derefter vælge om du vil fortsætte med pakkeforløbet og (måske) opnå en rabat (afhænger af hvornår du føder). Ellers kan du nøjes med at betale for én gang i hht. ‘enkeltydelser’

Betaling for denne lille pakke foregår efter første fødselsmodnende konsultation via mobilepay.  

Komplet ammeforløb

I dette lille forløb bliver du både klædt på med viden, inden du føder, og du bliver støttet med barselsbesøg hver dag – eller efter behov – indtil den blivende/modne mælk løber til. Derudover kan du få lavet PKU i eget hjem, så du slipper for at skulle ud at køre med en to dage gammel baby. Således en rigtig god pakke for dig som fokuserer på en vellykket amning!

Hvorfor dette komplette ammeforløb?

På vej til ammekursusJeg ser desværre alt for mange kvinder, som har en skuffende amning bag sig fra et tidligere forløb, hvor de betvivler, om de egentlig fik den rette og ammevenlige vejledning.

Jeg møder forældre som ved alt for lidt – eller ingenting – om amning. Det er den største ’fejl’, du som kommende forældre kan begå, da langt de fleste ammeproblemer handler om forkert viden eller vejledning. Viden er derfor løsningen – og det hjælper et privat ammekursus med samt min konkrete støtte efter fødslen.

Ligeså ser jeg ved selvsyn, at barselsgangene er proppet med kvinder og babyer til alt for lidt personale, så det er nemt at føle sig alene, og det er nemt at få en vejledning, som måske løser et ammeproblem her og nu – men som ikke handler om en vellykket amning på den lange bane. Fx ser jeg at suttebrikker bliver udleveret til nybagte mødre med løs hånd, som alt for ofte skaber en forkert sutteteknik hos baby. Det at give ordentlig ammehjælp tager som regel ½ time for en jordemoder eller sygeplejerske på stuen – hvilket er en tidskrævende opgave, der nogle gange må vige, og i stedet løses ”problemet” med fx hurtigere løsninger, som giver ro her og nu.

Hvem henvender dette komplette ammeforløb sig til?

Dette komplette ammeforløb er til dig, der

  1. har en ammehistorie bag dig, som du gerne vil gøre bedre denne gang!
  2. venter dit første barn, og virkelig ønsker dig at være velforberedt og støttet til en vellykket amning – så du ikke havner i ovenstående kategori af kvinder, som har en negativ ammeerfaring med sig – og derpå ønsker det bedre og anderledes.

En vellykket amning er virkelig en kilde til at føle sig mega stolt og tilfreds i sin rolle som mor for rigtig mange kvinder. Vi siger, at den gode morrolle ikke sidder i brysterne, og det er også sandt. Ikke desto mindre er det et faktum, at rigtig mange kvinder ønsker sig brændende en vellykket amning! De fleste kvinder ved hvilke sundhedsmæssige fordele, der er ved amning, hvilket taler for en amning, men ofte er ønsket om vellykket amning noget, der stikker dybere end rationelle tanker om sundhed.

Pris og indhold:

Prisen for dette samlede lille pakkeforløb, hvor du bliver klædt på med viden (privat ammekursus) og hjulpet konkret, når amningen skal etableres, er: 7.000 kr. inkl. kørsel til og fra din bopæl, samt PKU og forsendelse af denne.

Har du købt og modtaget et ammekursus og efterfølgende beslutter dig for at ville investere i dette lille ammeforløb, trækkes prisen fra kurset fra denne pris.

Dette lille ammeforløb indeholder:

  1. Privat ammekursus af ca. 2 timers varighed. På kurset lærer du og gerne din partner om de mest basale ting i fht. amning. Du lærer ikke om alt det, som kan gå galt, da vi med dette forløb netop imødekommer og undgår rigtig mange problemer i fbm. amning. Således tager kursets indhold udgangspunkt i det normale – og skulle det ske, at vi støder på uforusete udfordringer i din ammeetablering, tager vi den derfra, hvis dét skulle opstå. Med dette kursus bliver du altså klædt optimalt på i fht en vellykket amning. Ammeforberedelsen foregår hjemme hos dig i dagtid på hverdage. Det kan placeres om aftenen eller i weekenden mod et tillæg – hvis fx det passer bedre i fht arbejde mm.
  2. Barselsbesøg inkl. ammehjælp efter behov indtil den blivende mælk er løbet til, og amningen vurderes veletableret – ofte på 4. dagen efter fødslen. Når din fødsel nærmer sig, giver du mig et prej om, at noget er under opsejling. Kort tid efter at du har født, informeres jeg om den dejlige nyhed, og vi aftaler det første besøg som er inden for 1 døgn. Efter hvert besøg aftaler vi det næste besøg. Ved behov kan aftalerne ændres, så jeg evt. kommer før eller senere – alt efter hvordan dine barselsdage og amning udvikler sig. Typisk vil det være ét besøg om dagen – men det kan også være to på én dag, hvis det skønnes nødvendigt.
  3. I kan desuden få lavet PKU testen af mig i eget hjem – så slipper I for en køretur. Jeg sørger selvfølgelig for at den bliver sendt afsted.
  4. Tæt telefonkontakt. Nogle gange kan tvivlen opstå i tiden mellem vores møder, så er jeg ikke længere væk end et telefonopkald, som kan klare de fleste tvivlsspørgsmål. Er det ikke nok, kommer jeg og hjælper med mit fysiske nærvær og ’hands on’ ammevejledning.
  5. Når den blivende mælk er løbet til, og jeg vurderer, at I er ’flyveklar’, slipper jeg taget i jer! I kan nu selv!

Ammeforløb

Myter og virkelighed om amning:

Der er UTROLIG mange myter og ja – ammestuehistorier – om amning! Og rigtig mange af dem har været skyld i mislykkedes ammeforløb. Har du hørt følgende sætninger?:

Jeg havde for lidt mælk…”

”Mine brystvorter er for…”

”Der var ikke næring nok i min mælk…”

Utrolig meget sjældent er der en fysiologisk grund til at oplevelsen af for lidt mælk opstår. Det handler som regel om manglende viden og selvtillid hos forældrene. Det er slet ikke sikkert, at der mangler mælk – fx er det helt normalt at amme 12 gange i døgnet! Det kan også være, at barnet er midt i et appetitspring, og således opstår oplevelsen af ’for lidt mælk’, mens det jo i virkeligheden handler om at give hjernen en ny besked.

Modermælk er endvidere præcist indrettet til at kunne ernære en baby, spørgsmålet som skal søges svar på er derfor, om baby får adgang til den federe mælk, der er sidst i et ammemåltid?! Bliver der mon skiftet bryst for tidligt?

Der findes rigtig mange fejlagtige myter om amning derude. Desværre også blandt fagpersonale! Find derfor en vejleder og underviser, som du har tillid til.

 

Læs evt blodindlægget om “Der var ikke mælk nok” her.

 

”Hvor svært kan det egentlig være – er det ikke bare at lægge barnet til brystet?”

 

For en førstegangsgravid kan det være svært at vide, hvad man ikke ved! Én ting kan jeg love dig – der er ikke ressourcer i det offentlige til at give dig et 2 timers personligt kursus om amning, hvorfor jeg anbefaler alle, som minimum et ammekursus inden man føder.  

Dette komplette ammeforløbs værdi: Med dette lille ammeforløb, vil du

 

  • føle dig ved godt mod inden du føder i fht en vellykket amning
  • være klædt på med ordentlig viden
  • tryg og støttet i det du gør, når du har født og skal etablere din amning
  • have en livline, som du kan kontakte – og få hjælp af – uanset om du er på sygehuset eller hjemme.
  • med overvejende sandsynlighed få en vellykket ammestart

 

Hvad siger andre om Fødsel og Familielivs ammeforberedelse og ammehjælp?

“Ej, hvor føler jeg mig klar til amning nu”, sagde den kommende mor.

Hvad gør du nu?

Da jeg er nødt til at være til rådighed for dig i din terminsperiode, dvs. fra graviditetsuge 37+0 til den dag, du føder og dagene efter, er det nødvendigt at tjekke min kalender, for at se om det kan lade sig gøre for dig at få dette komplette ammeforløb, før en aftale kan indgås.

Derfor skal du starte med at kontakte mig for at spørge, om min kalender er ledig. Det kan du gøre via Online Booking, hvor beskederne er krypteret i hht. GDPR loven eller ved at sende mig en sms på 50842189 med en kort besked, så kontakter jeg dig.