En fødselsfortælling om Helle og Carsten, som ønskede sig en mere personlig og unik proces, end dengang hvor Helle fik skældud af jordemoderen og flyttede fødested midt under fødslen!

Helle og Carsten ventede deres tredje barn. Hun ville blive en efternøler og var derfor sådan et rigtigt ”luksus-barn”. Det er alle børn jo, men der er nu alligevel noget luksus over at vælge en efternøler til forskel fra de andre børn i flokken. Der var kun én årsag til, at de fik deres efternøler: De har lyst!

Helle og Carsten har to piger, som var teenagere, og fødslerne dengang var med en offentlig jordemoder, der ikke formåede, at skabe tryghed og tillid for Helle. Faktisk var deres kemi så ringe, at Helle og Carsten valgte at flytte fødested midt under fødslen. Helles daværende jordemoder havde skældt hende ud og sagt, hun havde en negativ attitude. Helles mand, Carsten, forsøgte at forklare jordemoderen, at Helle ikke ville være uhøflig – hun var bare stille pga smerterne. Helle kunne mærke, at hun slet ikke kunne føde i den stemning, der var – og derfor flyttede de fødested midt under fødslen!

Fødslerne gik som sådan godt, men Helle havde blødt lidt rigeligt begge gange. Det kan der være mange årsager til, fx kan utryghed også være skyld i det (og derfor bløder færre, når de er sammen med og et sted, hvor de er trygge).

 

Nu hvor Helle var gravid med deres lille efternøler, drømte Helle om at føle noget andet i fbm. sine fødsler.

Hun drømte om at føle sig ”fødesej” samt, at det ville blive en unik og personlig proces – hvor hun i hvert fald ikke skulle risikere at møde en jordemoder, der skabte det modsatte for hende. Hun drømte om at denne fødsel, ville løfte sig til den unikke og vidunderlige proces, det fortjener at være.

 

Vi lavede derfor en aftale i starten af graviditeten om, at jeg skulle være deres jordemoder, når Helle skulle føde.

Helle drømte egentlig om at føde hjemme, men pga hendes tidligere blødninger, var det ikke at anbefale. Øv, Helle ville så gerne, men sammen blev vi enige om, at hendes fødsel skulle foregå på sygehuset, og at vi dér ville skabe så meget ”hjemmefødsel” som muligt. Endvidere ville tiden hjemme, inden hun skulle på sygehuset, være anderledes og ”smage” lidt af hjemmefødsel, da jeg ville være hos dem. Da terminen nærmede sig blev vores kontakt tættere og tættere.

 

En nat ringede Helles mand, Carsten. Han følte, det var lidt grænseoverskridende at ringe til mig midt om natten

Men det var præcis aftalen, så jeg syntes, det var dejligt og på ingen måder irriterende. Efter lidt snak om hvordan det stod til med Helle og veer, kørte jeg hen til Helle og Carstens hjem. Jeg husker stadig, hvor stille natten var en hverdags-nat kl. 3. Ikke en vind rørte sig og ikke en bil kørte på vejene (udover min egen).

Helle var i begyndende fødsel, kunne jeg konstatere, da jeg kom frem. Men det kunne gå to veje. Den begyndende fødsel kunne både gå i stå, og så ville det være ok og normalt, det kunne også tage til og en fødsel være nært forestående. Sådan er det med 3. gangs fødende – man ved aldrig…

Helle sagde så, efter jeg havde forklaret situationen: ”Det vil sige, når veerne er sådan og sådan, så ringer vi igen?”
”Nej”, svarede jeg, ”jeg går ingen steder. Jeg bliver lige her. Jeg skal nok gå lidt ind i stuen og give dig fred indimellem… Men jeg bliver her hos dig”. Jeg sagde sådan fordi jeg godt kunne se, at Helle til at begynde med lige skulle vende sig til, at jeg var der. Bare for hende. Jeg havde ikke andre, jeg skulle passe eller se til – men det var uvant for Helle med den luksus og nærvær. Da jeg gik ind i stuen, kunne jeg høre, veerne tog til. Langsomt vænnede vi os alle til, at nu var det nu, og veerne kunne arbejde, uanset om jeg var i tæt nærhed eller ej.
Nogle timer senere var der ingen tvivl. Fødslen var aktivt i gang nu. Jeg ringede til fødeafdelingen, hvor Helle var indskrevet til fødsel, og vi tog afsted.

 

Der var så travlt på fødeafdelingen, at de kun havde plads til Helle, hvis jeg tog med og agerede jordemoder

Ellers ville de være nødt til at overflytte Helle til et andet sygehus – lucky business, at det præcis var planen, at jeg skulle med til fødslen.
Fødslen skred uproblematisk frem, og kl. 7.50 fødte Helle en smuk pige. Kun 4 timer efter fødslen var Helle hjemme i egen stue igen.

 

Helle og Carsten elsker deres fødsel af deres lille efternøler.

Helle fortæller: ”Jeg ønskede mig en mere personlig proces, hvor jeg ikke skulle risikere at blive kastet rundt mellem hospitaler eller hospitalspersonale. At kunne have tillid, tryghed og meget mere ro og nærvær. Det fik jeg alt sammen til fulde hos jordemoder Lise-Lotte“.

 

Det er også muligt for DIG, at få en unik og personlig proces omkring DIN fødsel. Læs mere om det ultimative forløb lige her.

Husk, at hvis du vil holde dig orienteret og modtage gratis viden, kan du tilmelde dig Fødsel og Familielivs nyhedsbreve og samtidig få direkte adgang til mine 7 bedste råd i forbindelse med ammeetablering!