Fødselsangst, efterfødselsreaktioner som fx. depression samt tilknytningsvanskeligheder, når kvinder er gravide og bliver mødre, er alt sammen ulykkelige tilstande i en tid, hvor vi forventer mere glæde end svære følelser.

Jordemoder og psykoterapeut Nina Brændgaard har specialiseret sig i ovenstående og i denne podcastepisode taler vi om, hvordan man kan genkende tegn på, at man har det mere svært, end man behøver at have det – og dermed om det er en god idé at søge hjælp. Vi taler også om, hvordan vi alle ønsker os at være ‘den gode mor’, og hvorfor vi kan blive usikre på os selv og netop dét, når vi bliver mødre. I andre dele af livet er slet ikke så sårbare, som vi er i denne periode – og hvorfor er det egentlig en gave?!

Lyt med og lad dig blive tryg og inspireret. Du kan læse mere om Nina Brændgaard her.