Jeg har simpelthen besluttet mig for, at Fødsel og Familieliv skal have sin helt egen podcast.

Hånden på hjertet er det ikke et medie, jeg har benyttet mig sindssyg meget af selv. Men det har mine døtre og svigerdatter! Og det gav mig jo alt andet lige et billede af, at det er et meget brugt medie til den yngre generation, som jo er jer, der er næste generation til at få børn.

Min datter bruger podcasts når hun cykler – det gør hun en del – det bliver til ca 50 km. om ugen. Hun siger nogle gange nejtak til kørelejlighed, fordi i så fald kan hun ikke lytte til sine yndlingspodcast, og om mandagen udkommer ‘Mørkeland’, som hun næsten elsker mere end sin mor, tror jeg 😉

Hun lytter også til podcast, når hun er i bad, når hun gør rent, tager tøj på, tegner osv osv. Altså det fungerer som en selvvalgt radiokanal for hende. Ja, jeg sammenligner med en radiokanal, da det er dét medie, jeg endnu mest lytter til, når jeg ‘sysler’.

Men altså Fødsel og Familielivs mission er jo at skabe mere glæde og trivsel, for jer der er gravide, føder, ammer, barsler og bliver og er mødre – og dét er også podcast’ens omdrejningspunkt.

Jeg vil berige jer med viden fra mig og andre fagpersoner, som inviteres ind til samtaler, og jeg vil inspirere til egne holdninger og synspunkter via samtaler med andre gravide og mødre. Fødsel og Familielivs podcast bliver en lyttende version af alt det, jeg på andre platforme deler ud af.

Husk på at der stadig findes mange andre tilbud, der beriger dig med viden og inspiration, så du kan få en god graviditet, en vidundelig fødselsoplevelse, en vellykket amning og en ro og tilfredsstillelse i din rolle som mor <3 Se mere under ‘Gratis

De første podcasts kommer i juni – og jeg glæder mig!