Karina var nået til graviditetsuge 42+0. Hun havde sagt nejtak til rutinemæssig medicinsk igangsættelse i graviditetsuge 41+5. Nu kom hun til det planlagte besøg på svangreafdelingen på sygehuset. Jeg spørger hende forsigtigt i døren: ”Nå, er det så i dag, du skal sættes i gang?” (fordi jeg lige skulle fornemme, hvor hun var – hun havde jo sagt nejtak én gang).

Karina svarer: ”Tja, det skal jeg vel. Jeg kan jo nok ikke slippe længere…”

”Dét bestemmer du faktisk helt selv, der er ingen, der tvinger dig!”, svarer jeg og fortsætter: ”men det lyder som om, vi skal starte med at have en god snak, før vi skal noget som helst andet…”

Karina åndede lettet op og et lille lys viste sig i hendes øjne. Sådan går det rigtig tit, når jeg møder kommende forældre på sygehuset. De føler sig små og magtesløse overfor sygehusvæsenets kraft. ”Tja, det skal jeg vel…”, svarede Karina. Sundhedsfagligt personale (læger og jordemødre) og procedurer om dit og dat (fx rutinemæssig medicinsk igangsættelse) kan opleves kraftfuld for en enhver gravid – ja, sågar magtfuld! Jeg har faktisk hørt om nybagte mødre, som efterfølgende klager til sygehuset, fordi de følte sig presset af sygehuset med det som de kalder skræmmekampagner, der er forklædt i lige dele omsorg og magt overfor kvinden. De klager ikke over det, som skete i deres graviditeter/fødsler. Nej, de klager over det pres de har følt, når de fx ønskede at afvige fra vanlig procedure, som fx rutinemæssig medicinsk igangsættelse.

Helt ærligt – det synes jeg er mega sørgeligt og mega sejt på én gang!

Det er sørgeligt at der findes klager for den slags, fordi det er tarveligt, urimeligt og unødvendigt at skræmme gravide, fødende og nybagte mødre for at presse en procedure igennem. Informér i stedet sagligt (dvs. både om fordele og ulemper, samt alternativer) – og den gravide vil altid vælge i henhold til sit livssyn og fornuft.

Det er samtidig MEGA MEGA sejt at kvinder klager over at føle sig presset, fordi når en kvinde klager på den måde – så tager hun sin power tilbage! Det er ikke sikkert, hun sådan rent fysisk, får så meget ud af det – sket er jo sket. Men hun får sin power tilbage! Hun tager magten tilbage til sig selv og sit eget liv. Ved at skrive en klage over at være ked af at føle sig presset vha skræmmekampagner, og hvis det gøres på respektfuld og saglig vis, så står hun op for sig selv. Hun siger med sin klage: ”Det var ikke okay – og det gjorde mig ked af det. Lad være med det!”

Nu er det ikke sådan, at jeg opfordrer til at klage – det kan være relevant, men ikke altid. Dét jeg i stedet ALTID opfordrer til er, at bevare og hjemtage sin power. Når man har sin power intakt og ”hjemme” hos sig selv, er man stærk, fri og tro mod sig selv. Det frigiver SÅÅ meget energi, stolthed og glæde. Det er det modsatte af at føle sig magtesløs og lille, som selvsagt tager energi, stolthed og glæde fra mor.

Når Karina tøvende og slukøret siger, at hun jo nok bliver nødt til at lade sin fødsel blive igangsat medicinsk, så lader hun sin power flyve og flagre væk fra hende. Hun afgiver magten og medbestemmelse i sit eget liv til sygehuset i stedet. Nogle ville måske ”støtte” denne flagrende power ved at bekræfte hende i, at ”det må hun nok hellere…”. For en sikkerheds skyld vel at mærke! Altid for en sikkerheds skyld – for hvem kan argumenterer op imod det?!

Men jeg vil støtte Karina i, at hun bevarer og hjemtager sin power, og derfor lægger jeg op til, at vi skal snakke og undersøge, før hun skal noget som helst andet, idet jeg med hendes valg af ord og mimik kunne mærke en tvivl. Hun skal nemlig, som altid, have et informeret valg, der beror på fyldestgørende information! Uanset hvad hun så vælger, for det er sagen uvedkommende, så er det vigtigt, at hun føler sig informeret og inddraget i de beslutninger, som træffes i hendes graviditet, fødsel og i øvrigt også tid som mor.

”Og hvorfor så det”, tænker du måske?! Hvorfor er det vigtigt, at blive grundigt og sagligt informeret og være deltagende i sin graviditet og fødsel om svære beslutninger, der relaterer sig dertil, når du ikke har faglig forudsætning for at tage 100 % stilling? Er det ikke klogest at lade fageksperterne om det?

Det er det fordi, når du informeres og tager stilling, så siger du samtidig til dig selv, at du er ligeværdig, vigtig og betydningsfuld. Du fortæller dig selv, at du er kompetent og skal behandles med respekt. Du fortæller kort sagt dig selv, at du er helt god nok, sådan som du er, og dén selvtillid er virkelig vigtig at tage med dig fra din graviditet, fødsel og din tid som mor, hvor du igen og igen skal tage stilling og beslutte.

Du bliver altså igen og igen konfronteret med et behov for, at du som mor, skal tage stilling og træffe valg, og hvis ens selvtillid er nedbrudt, og man har en grundlæggende følelse af, at det er fagpersoner der ved bedst i fht ens graviditet, fødsel og barn, så kan man virkelig have og få det svært som mor! Det er nedbrydende.

Modsat, når du tager lederrollen i din graviditet, fødsel, amning og barsel, så tager du din power hjem! Du fortæller dig selv, at du er helt god nok. Du er kompetent.

Og jeg lover dig, at din trivsel i din rolle som mor vil øges i oceaner af mængder!!! I promise…

Det lyder alt sammen godt! Men hvad gør du, hvis du står overfor at skulle træffe en beslutning i fht. din graviditet, fødsel eller amning? Fx om medicinsk igangsættelse.

  1. du kan opsøge en såkaldt second opinion. Hvad siger en anden om denne problemstilling? Det kunne være en privat jordemoder, som har tid og nærvær til dig.
  2. du gør dig selv bevidst om, at du har ret til medbestemmelse. Al behandling må kun ske med dit informeret samtykke, og denne information skal være fyldestgørende.
  3. du gør dig selv bevidst om, at du er et dueligt (kompetent) menneske, der forstår almindelig dansk, hvorfor du også er et dueligt menneske til at tage stilling til, hvad som er godt og rigtigt for dig og dit (måske ufødte) barn. Du er god nok!

Kære (kommende mor): tag din power hjem og lad din morrolle og tid med dit spædbarn blomstre!

Ps. du kan tilmelde dig den gratis Jordemodercafé på fredag, som handler om “Du er god nok, Mor” her. Sidste frist for tilmelding er onsdag kl. 12.

Kærlig hilsen fra

Jordemoder, Lise-Lotte.