I denne episode taler jeg med doula Mama Christina om, hvad hun mener en doula er – og hvad en sådan kan bidrage med til en gravid og fødende.

Doula er ikke en beskyttet titel, som fx. ‘jordemoder’ er, og derfor kan hvem som helst egentlig kalde sig for ‘doula’, mens kun en jordemoder må og kan kalde sig ‘jordemoder’.

Jeg tillader mig at spørge lidt flabet, hvad man skal bruge en doula til, når man kan få en privat jordemoder i stedet, der kan udøve ‘doula effekt’ – Christina giver også sit svar på dét i denne podcast. God fornøjelse!

Ps. I mit ultimative forløb træder jeg OGSÅ ind i rollen som ‘doula’, når jeg er med til fødslen på trods af at jeg er jordemoder. Det gør jeg fordi, jeg som privat jordemoder ikke kan “leje” en fødestue og være den ledende jordemoder på sygehuset. Læs mere om det ultimative forløb lige her.

Pps. billedet er fra engang, hvor Christina og jeg optog “Doula tv”. Det har vi gjort en del gange efterhånden. Derfor er det normalt Christina, som interviewer mig. I denne podcast ændrede vi altså roller.

Du kan læse mere om doula Mama Christina lige her:

Facebook

Hjemmeside

Jeg kan godt lide Christina som menneske, og jeg har respekt for hendes tilgang og holdning til det at være doula, sådan som hun forklarer det i denne podcast.

Jeg siger samtidig: PAS på derude! Det er IKKE en beskyttet titel, og jeg har (desværre) mødt eksempler på såkaldte doula’er, som klart overskred deres kompetencer. En doula er IKKE (nødvendigvis) sundhedsfagligt uddannet mens en jordemoder sagtens kan udøve ‘doula effekt’.