“Der var ikke mælk nok…”

Caroline er desværre stoppet med at amme – og det er hun vildt ked af”, fortalte min svigerdatter om sin veninde (hvis rigtige navn er anonymiseret)… “Hun havde pludselig ikke mælk nok – det skete efter en periode med sygdom hos barnet”, fortsatte min dejlige svigerdatter.
“Okay… Har hun opsøgt noget hjælp, råd eller vejledning?”, spørger jeg.
“Ja, hun fik vejledning fra den kommunale sundhedsplejerske om at overgå til modermælkserstatning i stedet, og nu tager baby på igen”, fortæller min svigerdatter.

Jeg bliver så uendelig ked af at høre sådanne fortællinger som langt fra er sjældne. Alt for mange ulykkelige kvinder som føler sig nødsaget til at opgive deres amning, førend de egentlig havde lyst til det. Og alt for mange der modtager dårlige råd som er imod nyeste viden og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Der er nemlig MEGET sjældent en fysiologisk grund til, at der er “for lidt mælk”.

Dvs. din krop ER i stand til at producere nok mælk. Problemerne opstår fx. pga usikkerhed hos forældrene, som i den grad bliver bekræftet – i dette tilfælde – af den autoritære og uddannede sundhedsplejerske. Problemerne med “for lidt mælk” opstår også, fordi gravide, fødende og barslende ved ALT for lidt om amning. De er simpelthen ikke klædt godt nok på. Og problemerne opstår, fordi de nybagte forældre har for langt til relevant og kompetent støtte og sparring, når de står i udfordringerne, som i øvrigt er helt normale.

Lige nu gør vi noget ved begge dele! Fordi Fødsel og Familieliv er til for at styrke din morpower – din ‘du-er-god-nok’ følelse ved at hjælpe med konkrete problemstillinger, som fx. amning. Begge dele går jo hånd i hånd. Lad os kigge på det:

Der er flere årsager til at oplevelsen af “for lidt mælk” kan opstå.

Som nævnt ovenfor er det MEGET sjældent fordi dine bryster ikke kan. Det kan de! Oplevelsen af for lidt mælk kan. fx. skyldes et normalt fænomen, som hedder ‘appetitspring’. Det kan også handle om at mælkeproduktionen skal øges igen efter en periode med nedsat appetit og energi hos barnet fx. i fbm sygdom. Lad os tage fat i det med appetitspring.

APPETITSPRING:
Det er helt normalt, at barnets appetit ændrer sig. Det kan ændre sig i løbet af døgnet, fra dag til dag og i fbm udviklingstrin eller sygdom.

Det svarer til et børnehave barn. Når det er tre år, spiser det måske 3 madder fra madkassen og er mæt og tilfreds med det. Nogle dage er madkassen tom, når I kommer hjem, andre dage ligger der en mad tilbage. Men når barnet bliver ældre og vokser, stiger appetitten. Du opdager henover en periode, at barnets madkasse altid er tom, og at barnet kræver mad, så snart du henter det fra børnehaven. Så ved du at det er tid til at smøre 4 madder til madkassen – og så gør du det.
En dag er børnehavebarnet syg. Du serverer de sædvanlige 4 madder. Barnet spiser ingenting – måske nipper det til en halv mad. Du undrer dig ikke ret meget, for barnet er jo syg.

Ligeså er det med det ammende barn: Det går fint for en periode – du producerer nok mælk. Dit barn er tilfreds og trives. En dag har du oplevelsen af, at dit bryst er konstant “tomt” og slapt, og dit barn vil hele tiden babse… Du tænker: “Jeg har ikke nok” eller “min mælk er for tynd”!?

Nej, nej, nej, er svaret! Dit barn er bare blevet mere sulten, og du skal opfatte, at det er tid til at “smøre en mad mere” – altså øge din mælkeproduktion. Du ville formentlig heller ikke undre dig over, at dit barn begynder at spise mere igen efter en sygdomsperiode, hvor appetitten har været nedsat. Du ville igen smøre de sædvanlige madder – måske endda lidt mere, da børnene typisk er sultne efter en sygdomsperiode.

Og derved kommer vi også til løsningen, når du oplever du har “for lidt mælk” – uanset om det skyldes et appetitspring pga udvikling eller efter sygdom:

Løsning er ganske simpelt, at du skal øge din mælkeproduktion.

Dvs. Am alt det dit barn vil og mere til. Tag 1-2 dage ud af kalenderen, hvor du ikke laver andet end at være sammen med dit barn. Gerne hud mod hud. Jeps af med tøjet begge to. Og så ammer du alt det, dit barn overhovedet orker. Du må meget gerne også stimulere med hånden – dvs. håndudmalke eller med en pumpe, hvis du foretrækker det. Gør det efter dit barn har suttet, og måske er faldet i søvn. På den måde sikrer du dig, at brystet virkelig tømmes og din hjerne vil opfatte det som mælkemangel. Kroppens reaktion på dette er en stigning af produktionen. Mega smart!
Modsat gælder det, hvis du ikke ammer hyppig og længe nok, ja så vil du have mælkerest tilbage i brystet og kroppen vil opfange det som ‘overproduktion’ og følgelig nedsætte produktionen.

En sådan øgning af mælkeproduktionen er altså løsningen på helt normale appetitspring.

Det er formentlig én af de to nævnte årsager – eller begge – som er sket for min svigerdatters veninde, Caroline. Brysterne er garanteret ikke blevet stimuleret nok i fht behovet – evt pga appetitspring eller sygdom hos barnet – så nedsættes appetitten jo gerne hos de fleste – og nu er der behov for at produktionen skal øges igen. Derved skal stimuleringen øges – og det kan den sagtens hvis forældrene har mod på det og støttes til det❤️

 

Vil du vide mere? Fx. hvorfor de første to timer har KÆMPE betydning for en vellykket amme-etablering? Og få mine 7 gode råd?

Så tilmeld dig mine nyhedsbreve og få svar med det samme.

Kh jordemoder Lise-Lotte.